Skip til primært indhold

Patienthotellet på Kolding Sygehus

Patienthotellet på Kolding Sygehus bruges først og fremmest af forældre til indlagte børn på Neonatal (afsnit for for tidligt fødte børn), men pårørende til andre patienter på Kolding Sygehus har også – i begrænset omfang – mulighed for at overnatte på Patienthotellet.

Gå gennem forhallen og forbi elevatoren. Så kommer du til hovedgangen, hvor du går til venstre, indtil du når bogstav K og skiltet "Hotel/Storken". Gå til højre ved K og fortsæt ind gennem glasgangen og cafeen. Lige overfor buffeten er elevatoren. Tag elevatoren én etage op til Plan 3. Gå til venstre ud af elevatoren. De fleste af værelserne på denne gang udgør patienthotellet, som først og fremmest bruges af forældre til for tidligt fødte børn. Det såkaldte pårørendeværelse er nummer 311, og det er sidste værelse på venstre hånd.

Patienthotellet har ti værelser med ¾-seng.

Patienthotellet er ubemandet og åbent 24 timer i døgnet.

Forældre får udleveret nøglekort på Neonatal, og øvrige pårørende får udleveret i receptionen.

Forældre til for tidligt fødte børn tjekker ind og ud hos sygeplejersken på neonatal-afsnittet. Pårørende til andre patienter tjekker ind og ud i receptionen.

For forældre til for tidligt fødte børn gælder det, at én forælder kan spise gratis under indlæggelsen.
Alle andre, der overnatter på patienthotellet kan købe mad i cafeen på Storken.
Man skal ikke bestille på forhånd.

Som pårørende kan du købe morgenmad, frokost og aftensmad i Patienthotellets cafeteria, som er åbent:
kl. 7.00-8.45, kl. 11.30-13.00 og kl. 17.30-19.00.

Morgenmad: 30 kr.
Frokost: 50 kr.
Aftensmad: 60 kr.
(Børn under 12 år betaler halv pris)

Pårørende har også mulighed for at spise frokost og aftensmad sammen med deres indlagte familiemedlem på det afsnit, hvor vedkommende er patient. Her kan du bestille af samme mad, som patienterne får.

Pårørende er velkomne til at overnatte på patienthotellet og på den måde være tæt på den, der er indlagt på et af sengeafsnittene. Prisen er 400,00 kr. pr. nat ved én person, der overnatter.
For to personer, der overnatter i samme værelse, er prisen 625,00 kr. i alt. Betaling med Mobilepay til dette nummer: 40833. Tal med receptionen, når du tjekker ind.

Kolding Sygehus er røgfrit. Rygere henvises til overdækket område ved sygehusets hovedindgang eller rygeområdet ved indgang 32. Se kort over Kolding Sygehus.

Når du skal overnatte på patienthotellet, kan du parkere flere steder ved Kolding Sygehus. Der er tre timers parkering ved Kolding Sygehus, så husk at registrere din parkering, så du kan holde længere.
Læs mere om parkering og registrer din bil.

Hvis du ønsker at reservere et værelse eller har spørgsmål, skal du kontakte Servicesekretariatet. Du kan også altid henvende dig i receptionen på Kolding Sygehus, hvis du ønsker at leje et værelse.

Forældre eller andre pårørende til for tidligt fødte børn taler med medarbejderne på Neonatal-afsnittet om overnatning.

APPFWU01V