Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden
Sygehus LillebæltpilPatienterpilHjælp os med at blive bedre

Hjælp os med at blive bedre

På Sygehus Lillebælt vil vi være Patienternes Sygehus. Du kan være med til at hjælpe os på vej ved at fortælle os om dine oplevelser. Derfor vil vi meget gerne tale med dig og høre fra dig, hvis du som patient eller pårørende oplever noget, vi kan gøre bedre. Eller hvis du bare har fået en god idé til sygehusets arbejde, som du gerne vil dele med os.


Patientoplevelser og tilbagemeldinger er helt afgørende for, at vi kan udvikle os. Vi bruger dine input og erfaringer til at blive klogere og mere opmærksomme på, hvor og hvordan vi kan forbedre os, så vi kan give vores patienter og pårørende den bedste behandling. 

 

Ring på 79405927 eller send en mail ved at klikke her Kvalitetsafdelingen (indgang via e-boks med nemID)

 

Dine muligheder
Hvis du vil hjælpe os med input eller på anden måde komme med tilbagemeldinger på dine oplevelser med sygehuset, har du en række muligheder for at komme i kontakt med os. Du er altid meget velkommen til at fortælle om dine oplevelser og give dine input direkte til medarbejderne eller ledelsen på afdelingen, men du kan også henvende dig til vores direktion.  Se dine muligheder og hvordan du kommer i kontakt med os herunder.

Medarbejdere: Tag direkte fat i medarbejderne på afdelingen og fortæl dem om dine oplevelser, så I sammen kan forsøge at løse problemet. Medarbejderne kan også bruge dine input i dagligdagen og er altid glade for at få tilbagemeldinger.

Afdelingsledelsen: Hvis du ønsker at tale med afdelingsledelsen på den afdeling, hvor du har været indlagt, har du både mulighed for at ringe eller skrive. Du finder kontaktinformation her Afdelingsledelser i Sygehus Lillebælt

Direktionen: Vores direktører vil gerne høre om dine oplevelser og ser det som en vigtig opgave i udviklingen af sygehuset. Du finder telefonnumre til direktionen her Direktionen på Sygehus Lillebælt


Kvalitetsafdelingen: Hvis du er i tvivl om, hvor eller hvordan du skal henvende dig, kan du altid kontakte Kvalitetsafdelingen på telefon 79405927. Her er vores medarbejder Eva Olesen klar til at hjælpe dig med, hvordan du kan komme videre.
Du kan også sende en mail ved at klikke her Kvalitetsafdelingen (indgang via e-boks med nemID).

Hvis du ikke har mulighed for at sende en mail, er du også velkommen til at skrive et brev. Det skal sendes til ’Kvalitetsafdelingen, Sygehus Lillebælt, Beriderbakken 4, 7100 Vejle’.

 

Hvis du ønsker at klage
Hvis du har haft en dårlig oplevelse, men ikke ønsker at tale med os, eller hvis du ønsker at gå videre med sagen, kan du læse mere om dine muligheder for at klage og søge erstatning her: Klagevejledning
Er du i tvivl om, hvordan du skal gøre, kan Patientkontoret i Region Syddanmark hjælpe dig igennem processen. Du kan henvende dig anonymt og uforpligtende til Patientkontoret ved at ringe på 76631490.
 

 


Siden er sidst opdateret 31-05-2017.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt