Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Hvordan gør vi med maden?

 

 Den levende menuplan

Her ser du køkkenets hjemmelavet tomatsuppe

Formålet med den Levende Menuplan er at opretholde et fleksibelt koncept der matcher en bred målgruppe og har en høj reaktionshastighed. En menuplan som konstant afspejler råvaresæsonen.  

Vi vil med vores menuplan skabe sygehus mad med et stærkt brand, således at maden bliver et attraktivt valg samt en gastronomisk uimodståelig oplevelse. Derfor er der altid et lille twist på vores mad.

 

Menuplanens cyklus 

Flere faktorer har indflydelse på menuplanens cyklus, og alle er vigtige.
Ordsproget lyder at ”for mange kokke fordærver maden”. Vi siger at ”flere fremtryller det bedste”.
Vi udnytter de mange gode holdninger der er til maden og produktionen.

For at optimere produktionen af vores kerneområde, nemlig ”mad med et twist”, er meninger og interesse fra alle en vigtig styrke. 
Menuplanens cyklus udgør enkeltfaktorerne:

  • Drift, indkøb og tidsstyring
  • Supervisere
  • Udviklingsrummet
  • Smagsvurderingen
  • Den levende menuplan
  • Patientens stemme.

Menuplanens cyklus er et smidigt og effektivt system til at fremme alle afgørende faktorer vedrørende ”menuplanens cyklus”.

En lille historie:
To damer betroede sig til vores køkkenpige, at de var udskrevet, men havde gemt sig for personalet, for lige at få frokosten med.

 


Udviklingsrum

En patient siger; "skønt at kunne se, at I altid har en ekstra sløjfe på maden".

 

Vi udvikler selv vores opskrifter, og har altid gang i vores udviklingsrum.

Her skaber vi rum for fornyelse, alle er med, vi diskuterer, vi er uenige, vi smager, vi smasker, vi tager frække ting i brug, med det eneste formål at skabe den bedste autentiske madoplevelse. 

 

 


Vores smukke mad

 

Vi er inspireret af: det spanske tapas koncept, single portionering, farver, former, forskelligt service, som vi varierer fra dag til dag, for at vores modtager altid får en sensorisk inspirerende oplevelse, med det formål at skabe en følelse af, at vi har lavet mad med hjertet til dig.  

 

Her ser du vores lækre hjemmebagte brød

 

 

 


Siden er sidst opdateret 29-04-2020.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt