

På Sygehus Lillebælt har vi tre Patient- og Pårørenderåd – et på hvert af de tre sygehuse. I rådene samles patienter, pårørende og ledere fra Sygehus Lillebælt og kommer med forslag og ideer til, hvordan vi kan udvikle og forbedre fx kommunikation, fysiske omgivelser og samarbejdet mellem fagfolk og patienterne og deres familier.
Det første patient- og pårørenderåd blev oprettet i 2012 som en del af Patienternes Kræftsygehus i Vejle. Senere er der også oprettet råd for Patienternes Akutsygehus i Kolding og Patienternes Rygcenter i Middelfart.
Formål
Formålet med patient- og pårørenderådene er at:
• Bidrage med gode idéer, viden, indsigt og forslag til aktiviteter, der skal udvikles eller evalueres
• Sikre løbende fokus på patienters behov og forventninger
• Styrke kommunikation og samarbejde mellem patienter, pårørende og personale
• Bidrage til forskning - eksempelvis inkludering i projekter
Du kan læse mere om de tre patient- og pårørenderåd her
![]() | Patient- og Pårørenderådet for kræftområdet på Vejle Sygehus |
![]() | Patient- og Pårørenderådet for Patienternes Akutsygehus i Kolding |
![]() | Patient- og Pårørenderådet for Rygcenter Syddannmark |
Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt